Renovering og ombygning af POWER

Opgaven

Odense Bygningsservice har i storentreprise renoveret og ombygget Rosengårdscentrets nederste etage til 5.500 kvadratmeters elektronikbutik, hvor de håndværksmæssige opgaver har spændt over en bred palet, lige fra nedbrydnings-, beton- og anlægsarbejde til indvendigt, tømrer- murer-, gulv-, stål- og malerarbejde. Ud over opbygningen af selve butiksarealet har opgaven også bestået i at konstruere og ombygge kantine, kontorlokaler, varelager, facade og udendørsarealer. 

Vores egenproduktion har været involveret i tømrer-, murer-, og betonfaget. I betonfaget har en af de særlige opgaver bestået i at konstruere et nyt betondæk i toppen af en nyetableret rulletrappe, som agerer bindeled mellem Power i kælderen og Rosengårdscentret i stuen. I tømrerfaget har vi varetaget alt væg-, lofts-, dør- og vinduesarbejde. I murerfaget har vi bl.a. udført alt klinke- og flisearbejde. 

Odense Bygningsservice har som storentreprenør koordineret arbejde i et tværfagligt arbejde med resterende faggrupper, heriblandt maler, anlægsgartner, smede m.m. Projektet blev afleveret vellykket og rettidigt.

Fakta

ENTREPRISETYPESTORENTREPRISE
LOKATIONROSENGÅRDSCENTRET
EGENPRODUKTIONTØMRER OG MURER
PERIODE6 MÅNEDER