
Certificeret træ
Minimum 70% af vores leverancer af træmaterialer skal være sporbarhedscertificeret efter standarderne FSC/PEFC. Dermed sikrer vi, at det kommer fra dokumenterbar og lovligt handlet skovdrift. Herved stilles der garanti for, at træet er bæredygtigt, da FSC/ PEFC-mærket træ kommer fra skove, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven selv kan nå og reproducere.
Koncept for affaldssortering
Hos Obyg har vi udarbejdet et affaldskoncept, hvor vi på alle nye byggepladser kildesorterer i 15 fraktioner. Målet er at adskille affaldsmaterialerne på byggepladser og serviceopgaver, så vi dermed kan kildesortere i de nødvendige fraktioner. Sortering af affald på byggepladserne består af mængdeopgørelse med tilhørende dokumentation. Ved at kortlægge byggeaffald arbejdes der aktivt på at minimere brandbart/-, deponi/- og affald, vi selv skaber.
• Det muliggør, at vi kan håndtere og sortere alt affald for kunden
• Vi kan fremsende nøgletal for affaldshåndtering ved afsluttet forløb på projektopgaver
• Affaldet bliver håndteret miljømæssigt korrekt

≈15% af vores medarbejdere er lærlinge eller praktikanter.
≈77% af vores lærlinge og praktikanter fastansætter vi

Miljøskadelige stoffer og certificerede materialer
Vi tilstræber ikke at modtage miljøskadelige stoffer, da de i bygninger og bygningsmaterialer kan påvirke indeklimaet i en negativ retning, så bygningen bliver sundhedsskadelig at opholde sig i, eller resultere i et problem ved selve udførelsen. Derfor prioriterer vi at udvælge materialer, som er certificeret efter Svane- eller indeklimamærket. På den måde sikrer vi, at der ved service og projektopgaver ikke tilbydes materialer, som indeholder SCHC, PFOS, PFAS og HFC og andre særlige problematiske stoffer.
• Det forbedrer indeklimaet, både for beboere og arbejdere
• Det minimerer belastningen af miljøet
• Det forbedrer det generelle arbejdsmiljø og sikrer sunde medarbejdere
