Opgaven
Entreprisen omfattede opførelse af ny materialehal på omtrent 500m² til Rosborg Gymnasium i hovedentreprise på adressen Vestre Engvej 61, 7100 Vejle.
Bygningen er opført i et plan og indeholder værksted, vaskeplads, lager, depoter og affaldsrum. Grundet jordbundsforholdene i Vejle Ådal, blev bygningen funderet på rammede betonpæle. Netop denne type af konstruktion har vi heldigvis gode erfaringer med, da vi i koncernen tidligere har været involveret i udvidelsen af Rosborg Gymnasium over flere etaper, som ligeledes er pælefunderet.
Selve bygningen er udført med bærende søjler og bjælker i limtræ, samt tag og facader bestående af lette trækonstruktioner.
Tagfladen er udført som grønt tag, hvor alle 500m² er dækket med Sedum, som effektiviserer ift. isolering, dræn og biodiversitet.
Foruden opførelsen af hallen har vi også haft fornøjelsen af at udskifte og udvide den eksisterende belægning omkring hallen.
Fakta
| ENTREPRISETYPE | HOVEDENTREPRISE |
| LOKATION | Vestre Engvej 61, 7100 Vejle |
| EGENPRODUKTION | TØMRER |
| PERIODE | 6 MÅNEDER |




