Jørn Brobizz, tømrer
Jørn har været ansat som Tømrer i koncernen i 30 år
Hvorfor søgte du til Skjøde i sin tid?
”Egentlig var det lidt af en tilfældighed; Stifteren af selskabet Skjøde, Hans Skjøde Knudsen, manglede en tømrer, eftersom han havde travlt i forretningen, og derfor rakte han ud til mig. Jeg er uddannet tømrer men kunne også arbejde med beton, hvorfor han var interesseret i mig. På daværende tidspunkt, tilbage i midt 90’erne, arbejde jeg på Storebæltsbroen – Deraf går jeg under navnet ”Jørgen Brobizz.”
Hvorfor er du stadig en del af Obyg efter 30 år?
”Grundlæggende har jeg altid godt kunne ”lide lugten i bageriet”. Hans Skjøde Knudsen har altid ført en politik, hvor gensidig tillid har været et nøgleord – Dét har resulteret i frihed under ansvar, som jeg og mange andre trives i – Selv den dag i dag. Trods nogle helbredsproblemer tilbage i 2005, er jeg altid blevet mødt med en høj grad af loyalitet og hjælpsomhed, hvilket jeg har værdsat meget. Dette udmærker sig også i den seniorordning, som jeg i 2022 kom på – Den blev lavet på baggrund af en fælles dialog, hvor vi adresserede, hvordan at jeg, trods min alder på 67, fortsat kan have et meningsfyldt arbejde her i Obyg. Dette har udmundet sig i en 4-dages arbejdsuge, som spiller en stor rolle i, hvorfor jeg fortsat er i Obyg – Og jeg regner da også med at skulle have 30-års jubilæum, hvis alt går vel.”
Hvad består dit job som tømrer af?
”I de seneste par år har rigtig meget af arbejdet foregået i Gartnerbyen og Cortex Park. Her har det meste af arbejdet bestået af facadebeklædning. I dagligdagen arbejder vi i faste sjak, som gør, at man lærer hinanden at kende rigtig godt – Man bliver ikke kun gode kollegaer, men også gode kammerater, hvilket har stor betydning for den daglige trivsel. Vi er meget sociale, og der er stort set altid højt humør. For os er det vigtigt at have det gode humør med, når man kører hjemmefra, men også når man skal hjem igen. Majoriteten af vores arbejde foregår jo udenfor, og det er ikke nogen hemmelighed, at det kan medføre nogle sure regnvejrsdage. Men her plejer vi at sige, at de gode solskinsdage opvejer de sure regnvejrsdage. Og ellers er det jo bare med at have den rigtige påklædning på.”
Hvad gør Obyg til en god arbejdsplads?
“Dét at her er plads til alle, gør Obyg til en god arbejdsplads. Jeg er efterhånden en af de ældre, men også den mere erfarne, hvilket giver en god dynamik, når jeg går med nogle af de yngre på byggepladserne. I den sammenhæng kan jeg tit dele ud af min viden, som gør, at de hører efter og respekterer det, jeg siger – Jeg tør at tage ansvar, fordi der er plads til det. Alt i alt er jeg glad for, at det er en arbejdsplads, hvor vi, uanset aldersgruppe, kan fungere og have det sjovt sammen, imens vi arbejder. “

