Beliggenhed
Byggeriet er beliggende i enden af Rødegårdsvej i Odense M – tæt på SDU, Rosengårdscentret og indkøbsmuligheder
Opgaven
Opgaven
Byggesagen omfatter opførelse af rækkehuse med 20 ungdomsboliger, fordelt på tre bygninger. Foruden opbygningen af det nye byggeri, indebar hovedentreprisen nedrivning af ca. 300 m2 eksisterende butiksbygninger samt omlægning af omkringliggende friarealer m.m.
Det særlige ved de tre bygninger er, at de alle bliver opbygget i trækassetter, som giver en høj styrkeegenskab samt enklere og hurtigere montering / opbygning. Det samlede byggeareal tæller til i alt 920 m2. Hver enkel lejlighed er på i alt ca. 38 kvadratmeter fordelt i to etager med køkken/alrum og badeværelse i stuen samt stue og soveværelse på 1. salen
I omlægningen af de eksisterende omkringliggende udearealer, vil der blandt andet blive etableret et grønt, rekreativt område, centreret for tre bygninger, hvor man vil finde regnbed, naturgræs, træer og borde-bænkesæt til ophold.
Byggeriet er beliggende i enden af Rødegårdsvej i Odense M – tæt på SDU, Rosengårdscentret og indkøbsmuligheder. Obyg vandt hovedentreprisen i udbud med laveste pris som tildelingskriterie og har haft egenproduktion i tømrer, murer og beton involveret. Projektet har fra dets spæde start forudsat et tæt samarbejde med bygherren, hvor der skulle findes nødvendige besparelser for at kunne effektuere projektet. Gennem gensidig sparring og erfaringsdeling har vi fundet de rigtige løsninger, som nu resulterer i, at projektet er realiseret i et vellykket format.
Fakta
| ENTREPRISETYPE | HOVEDENTREPRISE |
| LOKATION | Odense M |
| OMFANG | 20 Ungdomsboliger |
| BYGGEPERIODE | 14 Måneder |






