Odense Bygningsservice A/S, der blandt andet udfører flere entrepriser på Gartnerbyen, alle servicetømrer og -mureropgaver for Odense Kommune, og for flere boligforeninger er den første private aktør der indgår aftale med Byg til Vækst.
--
Byg til Vækst er et samarbejde mellem de fynske kommuner og byggeriets interesseorganisationer på Fyn. Foreningen understøtter en fokuseret beskæftigelsesindsats, der skal få flere fynboer i gang, inden for bygge- og anlægsbranchen, således at fremtidens store bygge- og anlægsprojekter bliver bygget af kvalificeret fynsk arbejdskraft. Foreningen understøtter ligeledes byggebranchen på Fyn med netværksskabelse og ny viden.
--
Det er første gang Byg til Vækst indgår aftale med en privat aktør, og ifølge sekretariatschef for Byg til Vækst, Susanne Toftager, er det rigtig positivt at også private aktører kan se værdien i at indgå Byg til Vækst aftaler: ”Jeg er rigtig glad for, at flere private aktører begynder at tage et socialt ansvar, så vi kan få hjulpet flere ledige i gang med byggefagene, hvor muligheden for fast arbejde sjældent har været bedre på Fyn.” Ifølge, direktør ved Odense Bygningsservice A/S, Lars Erik Nielsen, giver det rigtig god mening at indgå en aftale med Byg til Vækst: ”Med aftalen tager vi både et socialt ansvar, ved at få ledige ind i byggebranchen, samtidig med at vi gør noget ved den rekrutteringsudfordring som
hele branchen står overfor”.


For yderligere information kontakt:
Lars Erik Nielsen, direktør, Odense Bygningsservice A/S len@obyg.dk /42141708

eller

Susanne Toftager, sekretariatschef for Byg Til Vækst Susanne@bygtilvaekst.dk Tlf.: 51 21 2328